Københavnske Kunstnere

Lars Pryds

Født i Kolding 1962. Tegner/grafiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1983–87), Master i Design fra KADK, Kunstakademiets Designskole i København (2011–13).

 

Debuterede som maler i 1986 og har siden udstillet i bl.a. Danmark, Italien, Kroatien, Rusland, Sverige, Tyskland og USA. Medlem af BKF, Billedkunstnernes Forbund (fra 1989) og portrætteret i Weilbachs Kunstnerleksikon.

 

“Lars Pryds’ billeder er storbybilleder. De enkelte lærreder og collager cirkler motivisk omkring bygninger, murværk og gadetegn vekslende med fundne fragmenter af tryksager, fotos og plakater. Helhederne kan give mindelser om storbyens til tider overfyldte og forrevne plakatsøjler, hvor reminiscenser af ældre budskaber overdøves af nye.

 Alligevel opstår der, takket være kunstnerens evne til at komponere sine elementer hen over hver enkelt billedflade, altid en overordnet harmoni. Dette hænger også sammen med lag-på-lag teknikken, hvor de mere eller mindre larmende enkeltdele, det være sig gulnede fotos, poserende bikinimodeller og pin-ups, gamle rejsebilletter eller stumper af bølgepap, gennem laserende lag af farve afstemmes til blidt skrattende helheder.

 Mange billeder rummer desuden tydelige, om end hemmelighedsfulde, vidnesbyrd om kunstnerens rejser rundt i verden.”

– Mag.art. Lise Seisbøll, i “Pages of a Non-Existent Diary”, 2012

 

www.pryds.compryds@mac.com

K2 Københavnske Kunstnere©2017